Morbus Crohn eller i daglig tale Crohn eller som på sociale medier MC
I 1995 måske før begynder mit “eventyr”
I starten er det bare lidt av i maven fra tid til anden. Men det har vi alle vel prøvet som teenager. Der sker jo rigtig meget i sådan en krop.
Men det bliver værre og værre. Jeg opsøger min praktisernende læge som i starten ikke rigtig tror på mig da jeg ikke har ondt når jeg kommer der op.
Det står på et stykke tid og mine forældre begynder at blive urolige for jeg får flere og flere anfald at mavekramper og det er hverken rart for dem eller mig når det står på.
Jeg husker ikke hvor mange gange jeg ikke er ved lægevagten og hvor mange underlivsundersøgelser jeg får lavet.
Indtil jeg en dag kommer ind til en udenlandsklæge der siger STOP! han siger direkte til mig at det her går ikke længere og NU skal der findes ud af hvad der er galt. Han indrømmer også at dansk ikke er hans førstes sprog og at dansk er svært men at vi nok skal finde ud af hvad pokker der er galt med mig. Så længe jeg er ærlig over for ham og siger hvis der er noget jeg ikke forstår.
Han siger nu starter vi fra toppen og så stopper vi op hvis vi finder noget der ikke er normalt.
Så han starter med at kigge i øre, øjne, næse og mund og finder intet. Bliver trykket, stukket og prikket i flere timer (eller det føltes sådan, husker jeg det til) og pludselig når han til mave/tarm og så begynder jeg at ømme mig. Nu bliver det interessant siger lægen så. Nu vil jeg have blodprøver og det får han. Han prikker osv. videre og han siger nu ved jeg hvor det er galt ca.
Jeg får lov at få lidt ro imens der afventes svar på blodprøverne.
Lægen kommer tilbage inden han får fri og har svar med på blodprøverne. Han siger og jeg glemmer det aldrig. “jeg ved nu hvad der IKKE er galt” du har ikke blindtarmsbetændelse, du er ikke gravid hverken i eller uden for livmoderen, du har ikke mavesår og sikkert en masse andet som jeg lige nu ikke husker. Desværre ved jeg ikke hvad der er galt med dig, MEN jeg har talt men en dygtig kollega der kun kigger på blod og ham skal du ind til for noget er der galt og hvis han ikke kan hjælpe dig så kan igen.
Jeg får indkaldelse til Torben Mauritzen som blodlægen hedder. Jeg får 2 små piller og skal samle min urin i 2 døgn. Yah right tænker jeg det kan da intet gøre…. MEN jeg blev klogere.
10 dage efter får jeg svar på at jeg har noget med mine tarme og det temmelig sikkert er noget der hedder Morbus Crohn.
Jeg får indkaldelse til Varde Sygehus og møder Marie. Marie er en pensioneret OVERLÆGE som man har valgt at kalde ind fordi hun er den eneste der har forstand på Crohn.
Hun forklare at jeg har Crohn som gættet og at det er en kronisk tarmbetændelse og det behandler man med enten Pentasa, Prednesilon eller stomi! og jeg skulle have Pentasa for det skulle nok hjælpe mig for jeg var ikke ret hårdt ramt.
Jeg går ved Marie et års tid og hun fylder mig med Pentasa i forskellige doser og noget der hedder Quastran som er et pulver man opløser i vand for jeg begynder nu at blive dårligere og får kvalme. Dog har jeg knap så mange kramper og det er jo fint.
Marie holder så og jeg svæver lidt i det uvisse om hvad der skal ske med mig for der er ikke nogen til at tage over og jeg får det ikke just bedere.
En dag kommer der et brev om at min behandling nu er overtaget af en ny læge fra Odense fer er blevet flyttet til Esbjerg for at få styr på sådan nogen som mig.
Må indrømme jeg var noget nervøs da jeg møder ind for at møde Torben Knudsen. Det viser sig at være den helt rigtige læge for mig! Torben reder mit liv og ikke kun i overført betydning men også rigtigt men det kommer vi til senere.
Første møde med Torben går med at fortælle min historie og han kan så oplyse mig om at min daværende praktiserende læge har skrevet jeg er opmærksomhedssøgende/hypokonder i men i journal men det vælger han at se bort fra. Han vil gerne have lavet nogle undersøgelser og det ASAP. Jeg skal have lavet en koloskopi og have taget blodprøver.
De forsøger at lave koloskopien men har så ondt at det kan ikke lade sig gøre og jeg bliver indlagt og de vil lave undersøgelsen i narkose. Da jeg vågner kommer der en sygeplejeske og kobler mig til drop og siger at Torben kommer og forklare mere om det.
Torben kommer også og fortæller jeg i hvert fald har crohn uden tvivl og at jeg ligger i det man kalder den tunge ende for har 60 cm tyndtarm der stort set er vokset sammen pga arvæv og det er derfor han har sat mig i behandling med høj dosis af Prednisilon og da prednisilon ikke er uden bivirkninger får jeg lige listen og skal endelig ringe på sygeplejesken hvis jeg bliver dårlige. Han håber at det vil give mig ro i sygdommen.
Der går en tid på sygehuset og jeg bliver udskrevet og er ok en tid.
Fortsættelse følger. Tak fordi du er med så langt 🙂