Først vil jeg sig TAK!
Tak fordi du har fundet vej her ind, men også tak fordi du har interesse i din partners sygdom og vælger at læse om den på godt og ondt.
Men også en tak fordi du er det, for din tålmodighed og din omsorg. Det er ikke altid man som syg har overskud til selv at sige det men tvivl ikke på vi mener det og er dybt taknemmelige for at du er der.
Nu til det jordnære og hverdagsagtige.
Din partner har enten crohn, fistler eller stomi måske det hele eller noget helt andet og har derfor fået midlertidig eller permanent stomi.
Din partner har ingen overskud og du forstår ikke rigtigt hvad der sker og ville ønske du kunne gøre noget? lyder det bekendt.
Du klare det så godt, du er der for din partner og bare det du lige råber hav en god dag på vej ud af døren eller en sms med <3 på en dårlig dag kan være med til at man som syg får en meget bedre dag.
Der er dag hvor vi intet magter og bare har brug for at kravle under dynen og vågne når alting er godt igen. De dage må du lige bære over med os og lade os være. Vi samler kræfter til at have gode dage. Så tag opvasken, køb ind og klar det vi plejer og vi vil være dybt taknemmelige.
Alt det her sygdom presser os lige så meget som det presser dig og det er bestemt ikke noget vi gør med vilje. Hvis vi kunne ville vi allerhelst være fri og være som alle andre.
Din vigtigste opgave i alt det her er at lytte og til tider være tålmodig ud over alle grænser.
Tålmodig fordi vi er dårlige, vi ikke har lyst til sex, fordi du nogen gange kommer hjem til et hus der ligner et bombekrater fordi vi er startet på noget som aldrig blev færdig fordi vi løb tør for energi. Ja jeg kunne blive ved.
Lige nu er det måske hårdt fordi din partner er ny diagnosticeret og du har mest lyst til at stikke af. Men du må tro mig det bliver bedre og med den rette behandling bliver det godt igen. Der går måske en tid inden medicinen virker og der skal måske flere forskellige mediciner prøves før den rette medicin findes men når den er fundet bliver det godt igen. Så igen have tålmodighed <3
Det værste du kan gøre er presse din partner til noget han/hun ikke er klar til små skub i den rigtige retning er ok men ikke ud over en kant.
Du må som partner også acceptere at vi ikke deler alt med dig ikke fordi vi ikke vil men af flere grunde. Det kan være vi ikke ved hvordan vi skal forklare det der sker. Det kan være vi syntes det er pinligt, at vi tror du vil se os i et andet lys. At det bare er for sært at få lukket op for uden at bryde sammen. At vi kommer til at fremstå som klamme.
Ja listen er lang og nogen gange skal vi guides til at dele og andre gange deler vi måske for meget. Det er en fin ballancegang men husk du må også gerne sige fra.