Frankfurt Am Mein

Har set frem til en rejse alene i en tid. Det har altid været min mand der rejser uden mig. Det er en del af hans job så sådan er hans hverdag.
Denne rejse er dog både angstprovokerende og længe ventet. Denne gang er jeg jo ikke alene jeg har Ulla med. Det er dog ikke vores første tur men denne gang er det arbejde og skal ned og være sammen med lige sinnede.
Weekenden skal bruges sammen med et hold forskere og læger. Samt 10 andre syge med fistler. Vi er samlet fra hele verden og har været til Skype møder sammen før men denne gang skal vi ses rigtigt. Det bliver spændende at høre hvordan de andre bliver behandlet rundt omkring i verden og om Danmark er med hvad angår behandling.
Jeg har jo hørt de andres historier og syntes jeg kan fornemme at Danmark er ret godt med hvad angår behandling selv om jeg ikke forstår man ikke kan gøre mere end man gør-
Jeg har valgt at deltage i denne weekend for at både lære men også at give ud af min viden om at have fistler og havde holdet bag weekenden kan gøre for at livet for os med fistler bliver bedre.
Weekenden er hård både fysisk med lange dage og fuld opmærksomhed fra holdet og psykisk for aldrig på den måde været helt så hudløs ærlig omkring det at have fistler som jeg var.

Turen går uden problemer med Ulla og hun opføre sig eksemplarisk under hele turen og det går så fint i tolden.

Please follow and like us:
Dette indlæg blev udgivet i Fistler, Min historie med Ulla. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar