Er mig selv igen næsten. Har en følese af tømmermænd men det er jo helt normalte efter en operation.
Jeg skal i dag selv tømme posen og der skal måles hvor meget der der kommer ud for at se om det stemmer overens med det jeg drikker og der ikke er nogen læk inden i bughulen.
Det går forbløffende let med at tømme posen. Selv om jeg syntes jeg render hele tiden.
Ulla begynder nu at gøre opmærksom på sig selv og prutter for vildt. Jeg bliver så forskrækket hver gang at jeg giver et spjæt hvilket er til stor morskab for mine medpatienter på stuen.
Det er så underligt når Ulla prutter. Det føles som at blive mundpruttet af en meget lille mund samtidig med at blive kildet.
Jeg er er positivt overrasket over jeg ikke kan lugt mig selv mere end jeg kan. Frygtede virkeligt at jeg kunne luget ad hele tiden.
Til min store overraskelse må jeg spise næsten det jeg har lyst til. Ikke at appetitten er så stor for må indrømme jeg frygter for det skal ud igen.
Jeg har endnu ikke tage mig sammen til at se på Ulla igennem “ruden” i posen.