Jeg møder op på Grinsted sygehus med en stor knude i maven.
Frygten sidder i mig at det bliver der jeg skal opereres da eg så hellere ville på OUH.
Nå men kommer ind til en kirug og en sygeplejeske.
Kirugen spørger om det sædvanlige med om jeg ryger, drikker osv.
Sygeplejesken fare rundt som en skoldet skid og siger flere gange at det her er jo ikke vore spids kompetance og vi laver ikke stomi så tit så ved faktisk ikke hvad jeg skal bestille af prøver osv…
Øh tak for den oplysning NU føler jeg mig da virkelig tryk!
Kirugen virker nu irriteret og siger du skal bare gøre som vi plejer der er intet kompliceret i det her.
Må indrømme nu er flugt instinktet igen blevet tændt i mig og må bide mig selv i læben for ikke at råbe NU er der nok nu må i sku få styt på tingene.
Det er MIG det drejer sig om og ikke jeres usikkerhed.
Jeg føler mig slet ikke tryk ved det her.
Nå bliver så dirigeret over til en sygeplejeske der skal tage blodprøver, måle blodtryk osv.
Bliver stukket og får målt blodtrykkan godt se at hun ser noget bekymret ud og spørger om jeg er kendt med højt blodtryk?
Næhhhh det plejer at ligge på 123/80 så det er vist meget normat… Ja men det nærmer sig så de 200 siger hun. Men er så selv det skyldes jeg er super bange for at skulle have stomi og den samtale jeg lige har været igennem.
Nå ender ud med at skulle kontakte egen læge også måle blodtryk 3 gange om dagen de næste 3 dage. Hvilket viste et let forhøjet blodtryk men ikke noget bekymrende når man tænker på hvad jeg går igennem.