
Tak
Til dig, der læser.
Til dig, der bliver.
Til dig, der prøver at forstå – også når det er svært.
Til dig, som er partner til en med Crohns
Først vil jeg gene sige tak.
Tak fordi du har fundet vej hertil.
Og tak fordi du interesserer dig for din partners sygdom – også når det er svært.
Som syg har vi ikke altid overskud til at sige det højt,
men tvivl ikke på, at din tålmodighed og omsorg betyder mere, end du aner.
Det jordnære og hverdagsagtige
Din partner har ikke altid overskud.
Og du forstår måske ikke altid, hvad der sker – eller hvordan du kan hjælpe.
Bare det, at du er der, er ofte nok.
En besked med “hav en god dag”.
Et kram uden ord.
At tage opvasken, handle ind eller lade os være i fred under dynen.
Nogle dage har vi brug for at samle kræfter.
Andre dage har vi brug for at blive mødt, præcis som vi er.
Det, sygdommen også gør ved os
Crohns presser os
–men den presser også dig.
Det er ikke noget, vi gør med vilje.
Hvis vi kunne vælge, ville vi helst være fri og leve som alle andre.
Din vigtigste opgave er ikke at fixe os.
Det er at lytte.
Og nogle gange bare være tålmodig – også når det er svært.
Om det, vi ikke altid deler
Nogle gange deler vi ikke alt.
Ikke fordi vi ikke vil – men fordi vi ikke kan.
Måske ved vi ikke selv, hvordan vi skal forklare det.
Måske er det pinligt.
Måske er det bare for sårbart lige nu.
Det er en balance.
Og du må også gerne sige fra, hvis det bliver for meget.
Det værste, du kan gøre
At presse os til noget, vi ikke er klar til.
Små, kærlige skub kan være okay.
Men ikke pres.
Ikke krav.
Til sidst
Hvis din partner er ny-diagnosticeret:
Det bliver ofte bedre.
Men det tager tid.
Og nogle gange flere forsøg, før den rigtige behandling findes.
Tak fordi du bliver.
Tak fordi du prøver.
Det betyder mere, end du tror.
🌿 Hvis du har overskud, kan du læse videre her →Crohn set indefra